

Vestergade 10-12
Projektbeskrivelse og ydelser i projektet:
I hjertet af Horsens, på Vestergade, har Brdr. Thybo A/S som hovedentreprenør opført en 4-etagers udlejningsejendom med 30 nye almene boliger. Byggeriet er udført som en in-fill bygning og tilpasset den omgivende karrébebyggelse, hvor det fremstår som en moderne fortolkning af det klassiske.
Ejendommen er opført med solide, velkendte byggetekniske løsninger. Facaden er udført med skalmur, mens bygningens bærende elementer består af beton- og let betonvægge samt betondæk. Tagkonstruktionen er udformet som et mansardtag med fast undertag og tagpap. Derudover er bygningen designet med facadeforskydninger, teglartikuleringer og altaner, hvilket – sammen med en varieret materialeholdning – skaber et arkitektonisk udtryk, der harmonierer med den omkringliggende, ældre bygningsmasse.