Banegårdsvej, Afd. 4 – Skanderborg Andelsboligforening

Banegårdsvej, Afd. 4 – Skanderborg Andelsboligforening

Renoveringen af 32 boliger på Banegårdsvej 21-27 i Skanderborg.
Projektet omfatter en gennemgribende modernisering med nye køkkener, badeværelser, installationer og altaner. Der etableres ventilation i alle boliger, energirenovering af gavle samt forbedret fugtsikring af kældervægge.

Projektbeskrivelse og ydelser i projektet:

På Banegårdsvej 21-27 i Skanderborg udfører Brdr. Thybo A/S en omfattende renovering for Skanderborg Andelsboligforening (SAB). Ejendommen, der er opført i 1946 og rummer 32 boliger fordelt på fire opgange, gennemgår en total modernisering med fokus på både funktionalitet, komfort og energiforbedringer.

Renoveringen omfatter bl.a. nye køkkener, badeværelser med gulvvarme, altaner, døre og overflader. Der etableres ventilation i alle boliger, nye vand-, varme- og elinstallationer, ligesom kældervægge fugtsikres og gavle energirenoveres med isolering og nye teglfacader.

For at styrke tilgængeligheden ombygges opgang 21 til tilgængelighedsboliger, og der installeres elevator. Udearealerne får samtidig et løft med nye belægninger, parkeringspladser.

Brdr. Thybo A/S rolle:

Som hovedentreprenør har Brdr. Thybo A/S det overordnede ansvar for planlægning, styring og udførelse af renoveringen på Banegårdsvej. Vi koordinerer samtlige entrepriser og sikrer, at projektet gennemføres efter bygherrens krav til kvalitet, tid og økonomi.

En væsentlig del af opgaven udføres i egenproduktion, hvor vores egne håndværkere står for murer-, beton- og stilladsarbejdet. Denne kombination af selvudført arbejde og effektiv styring af underentreprenører giver en smidig byggeproces og høj kvalitet i det færdige resultat.

Med mange års erfaring fra komplekse renoveringsopgaver inden for boligbyggeri er Brdr. Thybo A/S en kompetent og pålidelig samarbejdspartner, der skaber værdi for både bygherre og beboere.

Banegårdsvej, Afd. 4 – Skanderborg Andelsboligforening